Mange kunder er glade for at kunne betale med Mobile Pay i butikkerne, og mange boghandeler ønsker at kunne modtage Mobile Pay-betalinger nemt og som en integreret løsning på linie med Dankort-betalinger.

Der er flere måder at etablere Mobile Pay på i butikken – gennem eksisterende betalingsterminaler, vha. bluetooth eller ved brug af QR-kode/telefonnummer. Ligegyldigt hvilken metode, den enkelte butik vælger, gør Boghandlerforeningens rammeaftale med Mobile Pay det billigere for butikken at være med. I februar 2017 introducerer Mobile Pay en ny løsning – Simple Business – specielt rettet mod mindre butikker.

Hvis du er er interesseret i at vide mere om de forskellige løsninger og hvilke fordele, Boghandlerforeningens rammeaftale giver medlemmerne adgang til, så kontakt konsulent Daniel Dalum-Larsen på daniel.dalum@mobilepay.dk eller telefon +45 2363 3272.