rr-og-bd-paa-foerste-laes-600x410

Rachel Röst, leder af Læs For Livet, og Bo Dybkær, direktør i Boghandlerforeningen, på det første læs bøger – 16 paller – som blev afleveret hos Læs For Livet.

Fredag formiddag den 5. maj modtog organisationen Læs For Livet det første af flere læs bøger fra boghandlernes indsamling den 24.-26. april.

16 paller bøger fylder en del, men er kun en lille del af indsamlingens samlede resultat. I uge 19, når de sidste bøger er fragtet fra boghandlerne til DBK i Køge, gør Boghandlerforeningen og Læs For Livet endelig status over hvor mange bøger der blev samlet ind.

Hold øje med nyhedsbrevet og hjemmesiden, hvor vi melder det endelige resultat ud og viser lidt statistik over hvor i landet bøgerne er indsamlet, og hvem af medlemmerne som har haft de mest engagerede kunder.