DdB Nyhedsbrev 2017.09.13
Information fra Boghandlerforeningen til foreningens medlemmer

Indhold:
1. Husk at bestille fribilletter til bogmessen i Frankfurt
2. Tre nye rådgivningsbrochuer fra DE
3. 43 elever mødes i Aarhus den 19.-20. september
4. Detailhandel har dårligt image blandt unge
1. Husk at bestille fribilletter til bogmessen i Frankfurt
Den 11.-15. oktober slår Frankfurter Buchmesse igen dørene op for et tætpakket program. Medlemmer af Boghandlerforeningen, som er interesserede i gratis billetter til messen, behøver blot at sende en e-mail til ddb@bogpost.dk med angivelse af boghandelens navn og boghandlernummer samt det ønskede antal fribilletter. Der er deadline onsdag den 27. september, hvorefter billetter udsendes via e-mail.
Information: Bo Dybkær, e-mail: bo@bogpost.dk

2. Tre nye rådgivningsbrochurer fra DE
Dansk Erhverv har udgivet tre nye brochurer, der alle er tilgængelige for Boghandlerforeningens medlemmer via foreningens hjemmeside. De tre brochurer giver gode råd om:
 Efteruddannelse
 Grøn markedsføring
 Markedsføring i forhold til uanmodede henvendelser og spam
Se brochurerne hér: http://boghandlerforeningen.dk/2016/08/19/e-publikationer-og-pdfer-hos-dansk-erhverv/
Information: Bo Dybkær, e-mail: bo@bogpost.dk

3. 43 elever mødes i Aarhus den 19.-21. september
43 elever fra hele landet mødes på Handelsfagskolen i Aarhus den 19.-20. september for at tage del i to dages spændende program.
Eleverne får inspiration fra spændende foredragsholdere og får ny og brugbar viden med sig hjem om bl.a. fremtidens butikskoncepter og dette efterårs nye udgivelser. De bliver også udfordret til, sammen med deres medstuderende, at udvikle nye idéer til oplevelsesaktiviteter i deres egen boghandel, og de hører om, hvordan andre elever har tacklet deres afsluttende fagprøve.
Som noget nyt er en Boghandleraften, arrangeret af forlaget People’sPress, en del af programmet den 19. september. Her kan eleverne bl.a. møde Sara Blædel, som fortæller om Ilkas nye eventyr, Peter Wohlleben, som fortæller om dyrenes fascinerende følelsesliv, Tor Nørretranders, som fortæller om opmuntrende nybrud inden for fysik, neurovidenskab og økonomi, og Peter Graae, som fortæller en hovedpersons insiderberetning fra det danske rockermiljø.
Se hele programmet for Elevtræf 2017 på foreningens hjemmeside: http://boghandlerforeningen.dk/uddannelse-og-ansaettelsesforhold/elevtraef/
Information: Bo Dybkær, e-mail: bo@bogpost.dk

4. Detailhandelen har dårligt image blandt unge
I en undersøgelse, der blev offentliggjort den 13. september, svarede 78% af unge studerende på Copenhagen Business Academy, der bl.a. uddanner unge inden for salg, markedsføring, service og økonomi, at de ikke var interesserede i en karriere inden for detailhandelen.
”- Det store problem ligger i, at de unge ikke kan se, hvad detailhandlen reelt kan tilbyde af karrieremuligheder. Det til trods for, at branchen jo faktisk har store karrieremuligheder, og især giver mulighed for at få ansvar i en tidlig alder, hvilket undersøgelsen også dokumenterer er et vigtigt område for de unge”, forklarede Anders Bjerring Høier fra Copenhagen Business Academy i et interview med detailfolk.dk. Se artiklen her: http://www.detailfolk.dk/detailnyheder/ny_undersgelse_fremtidens_unge_fravlger_detail.html
Information: Bo Dybkær, e-mail: bo@bogpost.dk

 

DdB Nyhedsbrev udsendes af Boghandlerforeningen
Børsen, 1217 København K • ddb@bogpost.dk • www.boghandlerforeningen.dk
Telefon 3254 2255 • mandag – fredag kl. 10.00 – 15.00
Medlemmerne kan til- eller afmelde e-mailadresser således:
Skriv fra den aktuelle e-mail til ddb@bogpost.dk og skriv i emnet enten “Tilmeld DdB Nyhedsbrev” og boghandlernummer eller “Afmeld DdB Nyhedsbrev” og boghandlernummer. Derefter til- eller afmeldes afsenderadressen. Dog skal boghandlens primære kontakt e-mail altid være tilmeldt, sådan at man kan modtage indkaldelser til Generalforsamling og andre meddelelser med direkte tilknytning til medlemskabet.