Boghandlerforeningen

Bogbranchens Fællesfond til Uddannelsesformål m.v.

Bogbranchens Fællesfond er stiftet i 2006 af Boghandlerforeningen og Forlæggerforeningen.
Fællesfonden har til opgave i en mindst 10-årig periode fra 2006 at fordele tilskud ud fra de midler som blev tilvejebragt, da det i 1981 etablerede Boghandlernes Kautionsinstitut i 2006 blev opløst. Boghandlernes Kautionsinstitut rolle ophørte, da statsgarantiordningerne bortfaldt i 2001.

Bestyrelse
Bogbranchens Fællesfond ledes af en bestyrelse på 4 personer, 2 udpeget af Boghandlerforeningen og 2 fra Forlæggerforeningen. Bestyrelsesmedlemmerne er sammen med 4 suppleanter udpeget for perioder af 2 års varighed.

Støtte til hvad?
Bogbranchens Fællesfond har til formål er at yde støtte til fremme af almene branchemæssige formål inden for den danske bogbranche, herunder uddannelse og dygtiggørelse af branchens udøvere.

Af ansøgningen skal tydeligt fremgå ansøgerens tilknytning til branchen, herunder varighed af ansættelser. Det bør også fremgå, hvordan arbejdsstedet er involveret i aktiviteten.

Fællesfonden vil kunne yde støtte ansøgeres rejser, kurser, studieophold, bøger og kursusmaterialer, men vil normalt ikke yde støtte til løn- og/eller opholdsudgifter mv. under uddannelsesophold eller studierejser.

Ansøgningsskema skal anvendes, og alle relevante oplysninger skal være anført heri. Uddybende oplysninger kan vedlægges i bilagsform til evt. uddybning, men kan ikke forventes kopieret og rundsendt til bestyrelsens medlemmer.

Ansøgningsskema
Her kan hentes ansøgningskema i Word-format eller i PDF-format.

Ansøgningsfrister
Bestyrelsen har to årlige ansøgningsfrister, 1. februar og 1. august. Bestyrelse kan i ekstraordinære tilfælde behandle ansøgninger om tilskud til aktiviteter, som ikke har kunnet indsendes inden en given frist, og som ikke tidsmæssigt kan afvente den efterfølgende frist. Der skal normalt være 3 måneder mellem ansøgningens indsendelse og aktivitetens afholdelse.

Meddelelse om støtte
Bestyrelsens mål er, at alle ansøgninger er behandlet inden for 6 uger efter de respektive frister. Alle ansøgere vil modtage skriftlig meddelelse om ansøgningens behandling.

Sekretariat:
Boghandlerforeningen
Langebrogade 6, opgang J, 1. sal
1411 København K
T +45 3254 2255
F +45 3254 0041
E ddb@bogpost.dk

ToppenForside Print Kontakt