DdB Nyhedsbrev 2017.02.15
Information fra Boghandlerforeningen til foreningens medlemmer

Indhold:
1. Hold øje med e-mail vedr. nyt medlemssite
2. Forhøjet lønrefusion ved elevers skoleophold
3. Nu starter overenskomstforhandlingerne
4. Medlemsnyt
5. Nyt om ordreaftaler

1. Hold øje med e-mail vedr. nyt medlemssite
Som tidligere annonceret åbner Boghandlerforeningen i år for et medlemswebsite, hvor boghandlerne bl.a. selv kan indtaste omsætningserklæringen for 2016.
I løbet af de kommende uger vil vi udsende først en varslings-mail, siden en mail med de oplysninger om brugernavn og password, som medlemmerne skal brug for at logge på sitet første gang.
Husk i den forbindelse, at foreningen fra i år dispenserer fra kravet om en revisorerklæring af bogomsætningen.
Information: Bo Dybkær, e-mail: bo@bogpost.dk

2. Forhøjet lønrefusion ved elevers skoleophold
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, som yder lønrefusion ifm. boghandlerelevers ophold på Handelsfagskolen, har forhøjet refusionstaksterne fra 2017. Se mere information på https://indberet.virk.dk/sites/default/files/pjece_aub_07032016.pdf.
Information: Bo Dybkær, e-mail: bo@bogpost.dk

3. Nu starter overenskomstforhandlingerne
Den 17. februar begynder HK Handel og Dansk Erhverv forhandlingen af butiksoverenskomsten. Fra arbejdsgiverside ønskes en stramning af vilkårene for de tillæg, der gives for at arbejde eks. om aftenen eller i weekenden; fra lønmodtagerside ønskes både højere løn og højere tillæg.
Lønnen for medlemmerne af HK Handel steg med 1,7% i 2016, hvilket er ensbetydende med en pæn reallønsfremgang, da inflationen – den lavest registrerede siden 1953 – var på kun 0,3%.
Information: Bo Dybkær, e-mail: bo@bogpost.dk

4. Medlemsnyt
Pr. 31. december 2016 lukkede Kjellerup Bog og papir (boghandlernummer 6045), Søndergade 9, 8620 Kjellerup. Bogladen er ejer af Jørn Katkjær (CVR 26 21 04 88). Eventuelle henvendelser om afregning bedes iflg. oplysningerne i virksomhedsregistret rettet til: Jørn Katkjær c/o Tove Søndergaard Nielsen, Østvænget 99 B, Hodsager, 7490 Aulum e-mail jornkat@icloud.com
Bog & idé Vestsjællands-Centret (boghandlernummer 7745) har af posttekniske årsager fået ny postadresse på Vestsjællands-Centret 10A, 10.st., 4200 Slagelse. Vestsjællands-Centret ligger fortsat på Jernbanegade, men det har fået sin helt særlige adresse. Derfor er denne ændring nødvendigt.
Pr. 27. januar 2017 ophørte Ikast Boghandel ApS (boghandlernummer 5915), Strøget 23, 7430 Ikast med CVR 32 89 16 67. Ophøret er en følge af det konkursdekret Retten i Herning har afsagt. Martin Plum Juul fra Midt Advokaterne er indsat som kurator. Alle henvendelser vedr. afregning bedes rettet til advokatsekretær Tina Riis Thygesen e-mail tr@midtadvokaterne.dk med henvisning til journalnr. 21036.

5. Nyt om ordreaftaler
Vi har indgået nye aftaler om ordrelinjer for:
Forlaget Epsilon.dk (ISBN-serie: 978-87-93064, 978-87-993384, 978-87-995114) med delvis egen ekspedition (Ekspeditionskode: Egen). Forventet leveringstid fra modtagelse af ordre: pt. ikke oplyst Forsendelsesomkostninger afhænger af forsendelsens vægt. Ved køb over minimumsbeløb leveres uden ekspeditionsgebyr eller forsendelsesgebyr. Minimumsbeløb: 500.00.
Musikforlaget Olafssongs (ISBN-serie: 87-91086, 978-87-91086) med hel eller delvis egen ekspedition (Ekspeditionskode: Egen). Forventet leveringstid fra modtagelse af ordre: Dag til dag Forsendelsesomkostninger afhænger af forsendelsens vægt.
Forlagenes udgivelser er overført til Bogportalen, og fremover kan du bestille udgivelserne i såvel BiBi som Bogportalen.
Brug BiBop til at finde alle relevante oplysninger om forlagene (hvornår ordrerne afsendes, kontaktinfo, handelsvilkår, rabatvilkår osv.).
Tegneplaneten A/S (ISBN-serie: 87-87525, 87-89598, 87-997050, 978-87-87525, 978-87-89598, 978-87-92346, 978-87-997050) med egen ekspedition (Ekspeditionskode: Egen) har opsagt deres ordreaftaler med BogInfo.
Ved ophør af ordreaftaler fjerner vi forlagenes titler fra visning i Bogportalen. I BiBi kan du fortsat finde alle danske bøger, der er udgivet siden 1990, uanset om der er en ordreaftale eller ej.
Brug BiBop til at finde alle relevante oplysninger om forlaget (kontaktinfo, handelsvilkår, rabatvilkår osv.).
Information: Karin Erfurt, e-mail: karin@bogpost.dk

DdB Nyhedsbrev udsendes af Boghandlerforeningen
Børsen, 1217 København K • ddb@bogpost.dk • www.boghandlerforeningen.dk
Telefon 3254 2255 • mandag – fredag kl. 10.00 – 15.00
Medlemmerne kan til- eller afmelde e-mailadresser således:
Skriv fra den aktuelle e-mail til ddb@bogpost.dk og skriv i emnet enten “Tilmeld DdB Nyhedsbrev” og boghandlernummer eller “Afmeld DdB Nyhedsbrev” og boghandlernummer. Derefter til- eller afmeldes afsenderadressen. Dog skal boghandlens primære kontakt e-mail altid være tilmeldt, sådan at man kan modtage indkaldelser til Generalforsamling og andre meddelelser med direkte tilknytning til medlemskabet.