DdB Nyhedsbrev 2017.10.11
Information fra Boghandlerforeningen til foreningens medlemmer

Indhold:
1. Rapport og seminar om bogsortimentet i de fysiske butikker
2. Modtager boghandelen ”Dankort på mobilen”?
3. Husk at bestille en rabatkupon til Bogforum
4. Stadig flere bøger på vej ud til udsatte børn og unge
5. Varsel vedr. generalforsamlingen i 2018
6. Nyt om boghandlere
7. Nyt om ordreaftaler

1. Rapport og seminar om bogsortimentet i de fysiske butikker
Den 30. oktober udkommer Bog- & Litteraturpanelets årsrapport om ”Bogen og Litteraturens Vilkår 2017”, og to dage efter – den 1. november – offentliggør Kulturstyrelsen sin særlige rapport om bogsortimentet i de danske boghandeler og supermarkeder.
Rapporten er blevet til på baggrund af data fra 57 butikker landet over. Den belyser dels, hvilket sortiment, der møder bogkunden i de forskellige butikker, dels hvor let det er at finde kvalitetslitteratur på hylderne.
Boghandlerforeningen vil naturligvis omtale begge rapporter udførligt i nyhedsbrevet den 8. november og på hjemmesiden inden da, hhv. den 31. oktober og 1. november. Og vi kan allerede nu afsløre, at undersøgelsen af sortimentet hos hhv. boghandlere og supermarkeder giver et interessant billede og er et skulderklap til det arbejde, medlemmerne gør for at sikre kunderne et bredt kvalitetsudvalg.
Kulturstyrelsen afholder et seminar i anledning af offentliggørelsen af sortimentsundersøgelsen. Det finder sted onsdag den 1. november 2017 kl. 14.30-16.15 i Slots- og Kulturstyrelsen, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Læs mere om seminaret og tilmeld dig gratis på adressen https://slks.dk/index.php?id=35637
Information: Bo Dybkær, e-mail: bo@bogpost.dk

2. Modtager boghandelen ”Dankort på mobilen”?
Nets lancerede i foråret en Dankort-app, som tillader kunderne at bruge deres mobil til kontaktløs betaling, og de store supermarkedskæder har nu benyttet sig af ordningen i nogle måneder. Men det er ikke en løsning, som er forbeholdt større butikker – også de mindre kan nemt og relativt billigt opgradere til at kunne tage imod Dankort-app’en.
Læs mere på Nets hjemmeside her: http://bit.ly/2yagcHX.
Information: Bo Dybkær, e-mail: bo@bogpost.dk

3. Husk at bestille en rabatkupon til Bogforum
Hvis du skal besøge Bogforum i Bella Center den 10.-12. november, så husk, at Boghandlerforeningen har indgået en rabataftale, så du kan købe 1-dags billetter (voksen) til kr. 95,00 (normalpris kr. 145,00). Læs, hvad du skal gøre, på
http://boghandlerforeningen.dk/2017/09/27/medlemsrabat-paa-billetter-bogforum/.
Der er deadline fredag den 3. november.
Information: Bo Dybkær, e-mail: bo@bogpost.dk

4. Stadig flere bøger på vej ud til udsatte børn og unge
Læs For Livet nyder stadig godt af de mange bøger, som medlemmerne af Boghandlerforeningen indsamlede i april måned. De mange paller bøger er opmagasineret på et fjernlager, og derfra henter man et nyt læs hjem, hver gang det forrige læs er sorteret, og der igen er plads på hylderne i Bogensegade.
I søndags hentede man 14 paller bøger, og Læs For Livet havde samlet ni frivillige, som deltog i endnu en bogsorteringsdag. De næste sendinger af bøger til nye biblioteker for udsatte børn og unge går til bl.a. Godhavn i Tisvildeleje, Dyssegården Behandlingshjem i Kokkedal og Sølyst Opvækstinstitution i Aarhus.
Se foto fra modtagelsen af bøger på Instagram: http://bit.ly/2kFMncT og se omtale af bogsorteringen på Facebook: https://www.facebook.com/laeslivet.
Information: Bo Dybkær, e-mail: bo@bogpost.dk

5. Varsel vedr. generalforsamlingen i 2018
Boghandlerforeningen afholder ordinær generalforsamling den 17. april 2018. Som fastlagt i vedtægterne skal medlemmer, som ikke ønsker at modtage generalforsamlingsmaterialet via e-mail, men ønsker det tilsendt med almindelig brevpost, give foreningen besked inden den 1. november året før – i dette tilfælde altså inden onsdag den 1. november 2017.
Beskeden skal dermed, uanset om den sendes til foreningen via e-mail til ddb@bogpost.dk eller med brevpost til Boghandlerforeningen, Børsen, 1217 København K, være foreningen i hænde senest i løbet af tirsdag den 31. oktober.
Information: Bo Dybkær, e-mail: bo@bogpost.dk

6. Nyt om boghandlere
Pr. 29. september 2017 lukkede UCC Bogladen, Humletorvet 10, 1799 København V. Som filial af Polyteknisk Boghandel (boghandlernummer 6265) har butikken ikke haft et særskilt boghandlernummer. Alle henvendelser vedr. UCC Bogladen bedes rettet til Polyteknisk Boghandel, Anker Engelundsvej 1, 2800 Kgs. Lyngby e-mail poly@polyteknisk.dk
Pr. 1. november 2017 lukker Skørping Boghandel ApS (boghandlernummer 7712), Jyllandsgade 5 C, 9520 Skørping. Ophørsudsalget er i gang. Efter lukningen bedes henvendelser vedr. afregning sendt til: Anette Petersen, Gl. Skørpingvej 124, 9520 Skørping e-mail: ap@itention.dk
Information: Karin Erfurt, e-mail: karin@bogpost.dk

7. Nyt om ordreaftaler
Ekspeditionen Grafisk Litteratur med ekspeditionskode GRAF er ophørt. Dette berører udgivelser fra:
Grafisk Litteratur ApS (ISBN-serie: 87-88263, 87-91171, 978-87-88263, 978-87-91171).
PReducation (ISBN-serie: 87-91344, 978-87-91344).
I det omfang at udgivelserne ikke er meldt udsolgt fra forlaget, bliver de nu ekspederet hos DBK.
Disse forlag har opsagt deres ordreaftaler med BogInfo:
Alt i ord (ISBN-serie: 978-87-994941, 978-87-999381) med egen ekspedition (Ekspeditionskode: Egen).
Birgitte Bang (ISBN-serie: 978-87-997777, 978-87-999439) med egen ekspedition (Ekspeditionskode: Egen).
Forlaget Tro-Fast ApS (ISBN-serie: 87-90828, 978-87-90828) med egen ekspedition (Ekspeditionskode: Egen).
Forlaget Ventus (ISBN-serie: 87-89501, 87-91477, 87-982804, 978-87-89501, 978-87-91477, 978-87-982804) med egen ekspedition (Ekspeditionskode: Egen).
Smagsdommerne (ISBN-serie: 87-991692, 978-87-991692) med hel eller delvis egen ekspedition (Ekspeditionskode: Egen).
Tange Sø Consult (ISBN-serie: 978-87-994047) med egen ekspedition (Ekspeditionskode: Egen).
Ved ophør af ordreaftaler fjerner vi forlagenes titler fra visning i Bogportalen. I BiBi kan du fortsat finde alle danske bøger, der er udgivet siden 1990, uanset om der er en ordreaftale eller ej.
Brug BiBop til at finde alle relevante oplysninger om forlaget (kontaktinfo, handelsvilkår, rabatvilkår osv.).
Information: Karin Erfurt, e-mail: karin@bogpost.dk

 

DdB Nyhedsbrev udsendes af Boghandlerforeningen
Børsen, 1217 København K • ddb@bogpost.dk • www.boghandlerforeningen.dk
Telefon 3254 2255 • mandag – fredag kl. 10.00 – 15.00
Medlemmerne kan til- eller afmelde e-mailadresser således:
Skriv fra den aktuelle e-mail til ddb@bogpost.dk og skriv i emnet enten “Tilmeld DdB Nyhedsbrev” og boghandlernummer eller “Afmeld DdB Nyhedsbrev” og boghandlernummer. Derefter til- eller afmeldes afsenderadressen. Dog skal boghandlens primære kontakt e-mail altid være tilmeldt, sådan at man kan modtage indkaldelser til Generalforsamling og andre meddelelser med direkte tilknytning til medlemskabet.