DdB Nyhedsbrev 2018.05.09
Information fra Boghandlerforeningen til foreningens medlemmer

Indhold:
1. Husk at fortælle os, hvad du syntes om branchetræffet
2. Danskernes Bogkøb: kunderne vender tilbage
3. Husk at tilmelde nye elever hos Tietgen
4. Nyt om boghandlere
5. Nyt om forlagsaftaler

1. Husk at fortælle os, hvad du syntes om branchetræffet
167 boghandlere, forlæggere m.fl. var tilmeldt Branchetræf 2018, som fandt sted på Sinatur Hotel Storebælt i Nyborg den 8. og 9. maj.
Hvis du var tilmeldt, har du modtaget en e-mail med link til en tilfredshedsundersøgelse. Vi vil sætte stor pris på, hvis du vil bruge ti minutter på at besvare spørgsmålene i undersøgelsen, mens branchetræffet endnu er i frisk erindring. Det vil hjælpe os i planlægningen af det næste branchetræf i maj 2020.
Når vi har indhentet de sidste præsentationer fra oplægsholderne, vil vi lægge præsentationerne på foreningens hjemmeside til orientering og evt. download.
Information: Bo Dybkær, e-mail: bo@bogpost.dk

2. Danskernes Bogkøb: kunderne vender tilbage
Når man spørger danskerne selv, hvor de senest har købt bøger, vidner de nyeste tal om en positiv udvikling for den fysiske boghandel. Efter at have tabt betydelige markedsandele fra finanskrisens start og frem til 2015, hvor kun godt 43% af bogkøberne senest havde handlet i en fysisk butik, er tallet i 2018 steget til knap 52%.
Tallene stammer fra undersøgelsen “Danskernes Bogkøb”, som Boghandlerforeningen og Danske Forlag har gennemført i fællesskab siden 2001. I virkeligheden er billedet dog nok lidt mere broget. Læs hvorfor i omtalen af årets undersøgelse på foreningens hjemmeside: https://boghandlerforeningen.dk/nyheder-og-presse/artikler/
Information: Bo Dybkær, e-mail: bo@bogpost.dk

3. Husk at tilmelde nye elever hos Tietgen
Der er fuld gang i forberedelserne til den nye boghandleruddannelse på Tietgen i Odense, og Tietgen overtager ansvaret for uddannelsen efter sommerferien som planlagt. Uddannelsens tovholder, Bianca Tranberg, holdt informationsmøde med eleverne fra hold 49 den 2. maj og fortalte dem om status for planerne. Et lignende informationsmøde vil blive arrangeret for eleverne på Hold 50 i forbindelse med deres sidste skoleophold på Handelsfagskolen i Odder i starten af juni måned.
Allerede inden sommerferien er uddannelsens digitale platform klar, og den vil med det samme rumme alle de nødvendige praktiske informationer om uddannelsen. Alle elever og lærepladser vil få adgang til at logge sig på, så de kan bruge platformen. Henover sommeren bliver så også alt det faglige indhold lagt på, så det er tilgængeligt for eleverne, når de skal starte på skoleophold i efteråret.
Alle lærepladser med igangværende elever har modtaget e-mails med opdateringer om den nye uddannelse, og deres elever vil blive overflyttet til Tietgen i slutningen af juni måned. HUSK, hvis boghandelen ansætter nye elever, at sende deres uddannelsesaftale til Tietgen, nærmere bestemt til Lotte Berg Jervelund på adressen land@tietgen.dk.
Læs mere om den nye uddannelse på foreningens hjemmeside: https://boghandlerforeningen.dk/nyheder-og-presse/artikler/ og se relevante dokumenter på adressen https://boghandlerforeningen.dk/uddannelse-og-ansaettelsesforhold/elevforhold-og-dokumenter/
Information: Bo Dybkær, e-mail: bo@bogpost.dk

4. Nyt om boghandlere
Pr. 1. maj 2018 indtrådte Bøger & papir Borup (boghandlernummer 4217) i kædesamarbejdet hos Kon-tur. Alle andre oplysninger er uændrede.
Information: Karin Erfurt, e-mail: karin@bogpost.dk

5. Nyt om forlagsaftaler
Vi har indgået nye aftaler om visning uden samtidig ordreoptagelse i Bogportalen for:
Forlaget Klithedegården (ISBN-serie: 978-87-970268) med egen ekspedition (Ekspeditionskode: Egen).
Sprog & Leg (ISBN-serie: 978-87-93720, 978-87-995911) med egen ekspedition (Ekspeditionskode: Egen).
Forlagenes udgivelser er overført til Bogportalen, og fremover kan du finde udgivelserne i såvel BiBi som Bogportalen. Afhængig af forlagets aftale med Boghandlerforeningen og dernæst forlagets valg kan du muligvis bestille i Bogportalen, ellers skal bestillingen ske i BiBi. Det vil tydeligt fremgå på den enkelte titels visning i Bogportalen, om der er ordreoptagelse i BiBi eller ej.
I BiBi kan du fortsat finde alle danske bøger, der er udgivet siden 1990, uanset om der er en ordreaftale eller ej.
Brug BiBop til at finde alle relevante oplysninger om forlaget (kontaktinfo, handelsvilkår, rabatvilkår osv.).
Information: Karin Erfurt, e-mail: karin@bogpost.dk

DdB Nyhedsbrev udsendes af Boghandlerforeningen
Børsen, 1217 København K • ddb@bogpost.dk • www.boghandlerforeningen.dk
Telefon 3254 2255 • mandag – fredag kl. 10.00 – 15.00
Medlemmerne kan til- eller afmelde e-mailadresser således:
Skriv fra den aktuelle e-mail til ddb@bogpost.dk og skriv i emnet enten “Tilmeld DdB Nyhedsbrev” og boghandlernummer eller “Afmeld DdB Nyhedsbrev” og boghandlernummer. Derefter til- eller afmeldes afsenderadressen. Dog skal boghandlens primære kontakt e-mail altid være tilmeldt, sådan at man kan modtage indkaldelser til Generalforsamling og andre meddelelser med direkte tilknytning til medlemskabet.