Overskriften synes måske indlysende, selvom der efterhånden er mange forskellige kanaler og formater at vælge imellem, når danskerne skal skaffe sig læseoplevelser. Men en ny undersøgelse dokumenterer det – og en del andet – om danskernes forhold til boghandelen.

For eksempel hvad det bedste ved boghandelen er i forhold til nettet eller streamingtjenesterne; hvem de bøger, danskerne køber, er til; hvor mange, der lader sig lokke af et godt tilbud; og hvor stor vægt, folk lægger på at have en boghandel i den by, hvor de bor eller handler.

Undersøgelsen viser også, at danskerne generelt er indstillede på at støtte deres lokale butiksliv, og at de faktisk allerede gør en indsats for det.

Læs de vigtigste uddrag fra undersøgelsen, som Boghandlerforeningen gennemførte i august måned 2019, hér.