Bogpanelets årsrapport står selvsagt en del i Covid-19ens lys, men flere andre tendenser har påvirket markedet. Boghandlerforeningen bringer her en række indsigter fundet i årets rapport.

Bogpanelets årlige rapport er udkommet. Den består af indsamlet og analyseret materiale fra Index Danmark (Kantar Gallup), Slots- og Kulturstyrelsens biblioteksafgiftssystem, Danmarks Statistik, netbib.dk, Danske Forlags Årsstatistik, DBC og Danskernes bogkøb (Danske Forlag og Boghandlerforeningen).

Det er glædeligt at se, at Bogpanelet i sit forord anbefaler, at der politisk arbejdes på at styrke alle danskeres mulighed for at få adgang til fysiske bøger i hverdagen og på at fremme børns læselyst gennem initiativer, der inddrager børns ønsker og behov. Boghandlerforeningen støtter helt og fuldt op om dette.

Skønlitterære titler på dansk stiger for femte år i træk, ifølge årsrapporten – og her særligt tegneserier for voksne. Bag dén lidt sjove statistik gemmer sig muligvis tendensen til at lade ord og billeder flyde side om side i graphic novels – på dansk grafiske romaner. De seneste 10 år er antallet af udgivne romaner og noveller for voksne steget med 23,3% – og samme område for børn er steget med 49,5%.

Til gengæld er produktionen af faglitteratur faldet – sammenlignet med 2011 blev der udgivet næsten 10% færre trykte faglitterære værker.

Lydbøger
Lydbøgerne stiger også fortsat. Stigningen i 2018 skyldes, ifølge rapporten, sandsynligvis en retrodigitalisering (ældre lydbogsudgaver udkommer i nye digitale versioner), der blev muliggjort teknologisk og kommercielt netop i 2018. Skønlitteraturen stiger stadig men dog mindre brat, mens faglitteraturen også på lydbøger går tilbage.

Selvom samfundet har lidt under Covid-19virussen og dens følger, er antallet af forlag kun gået fem ned fra 976 i 2019 til 971 i 2020. Andelen af forlag/udgivere med bare én årlig udgivelse er steget og udgør nu 59,3% af den samlede forlagsbranche – den højeste andel i på de ti år, der måles. Andelen af forlag/udgivere, der publicerer mellem to og 10 titler om året er gået 3 procentpoint tilbage fra 2019 til 2020. Forlag, der udgiver mere 50 titler årligt sidder på 56,3% af markedet. De sidste ti år har de store forlag fået en større andel af den samlede bogproduktion.

Samlet set har forlagene øget deres omsætning trods Covid-19. Det digitale salg har haft stor fremgang, men der er også stadig positiv udvikling på det trykte. Dog udgør det digitale salg nu 26,4% og forøger dermed sin omsætningsandel med 3,3 procentpoint i forhold til 2019.

 

 

 

 

 

Det er netlydbøgerne, der står for at skubbe på fremgangen i det digitale salg med en stigning på 57,9%.

 

 

 

 

 

 

Den største vækst i digitalt salg er skønlitteratur, som er steget med 6 procentpoint fra 2019 til 2020. Det digitale salg udgør nu 31,5% af det samlede salg inden for skønlitteratur. Derimod er det kun hver tiende faglitterære værk, der sælges i digitalt format.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Salgskanaler

Der ses et fald i salget via fysiske boghandlere og samtidig en stigning i online-handlen. Onlinesalg har været i vækst siden 2013, og i samme periode er salget gennem fysiske boghandlere faldet med 5,1 procentpoint, hvor faldet mellem 2019 og 2020 alene står for cirka halvdelen. Forlagenes direkte salg gennem fx forlagenes bogklubber er stadigt stagneret – de seneste tre år har de ligget mellem 8,2% og 8,4% – og det er 6% lavere end i 2013. Onlinesalget til biblioteker har i samme periode været stigende.

Bogsalget via supermarkeder er i tilbagegang og har været det i en årrække. Omsætningsandelen for skønlitteratur, der i 2013 var 19,2% er i 2020 faldet med 9,7 procentpoint til 9,5%.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Salget af bøger via internettet er fortsat stigende og onlinesalg udgør nu 32,7% af den samlede omsætning for skønlitteratur. Dermed udgør onlinehandel for første gang den største omsætningsandel for skønlitteratur.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

I 2020 opdaterede man undersøgelsen ”Danskernes Bogkøb” (foretaget årligt siden 2015) med spørgsmålet ”Abonnerer du på en tjeneste, hvor man kan streame e-bøger eller lydbøger?”. I 2021 svarer 17,3% ja mod 12,6% i 2020. Lægger man dem, der svarer ja til, at de abonnerer gennem et andet abonnement, nemlig 5,3%, bliver tallet samlet set 22,6% af den voksne befolkning.

 

 

 

 

 

 

Streaming, som det, der giver adgang til danskernes læseoplevelser, er det medie, der har fået størst fremgang. I 2017 stod streaming for 3% af læseoplevelserne – i 2021 er det 10,5%.

I samme undersøgelse spørger man, hvor danskerne sidst købte en bog, og dem, der svarer ”internetboghandel” er steget 17,1 procentpoint – og tilsvarende er gruppen, der svarer ”fysisk boghandel” faldet med 14,6 procentpoint. Nedlukninger som følge af Covid-19 har sandsynligvis også spillet ind på de tal.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Men hvor ofte køber danskerne bøger? Beklageligvis angiver næsten halvdelen, nemlig 49,7%, at de ikke har købt en bog (inklusive lydbog og e-bog) inden for de seneste 12 måneder. Det er en stigning på 3,5 procentpoint siden 2020.

Læsning

Befolkningens læsning af skønlitteratur er nogenlunde stabil. De seneste fem år har andelen, der læser ugentligt eller oftere ligget på 36%, og andelen, der aldrig læser skønlitteratur på mellem 17,9% og 15,6%.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Kvinder læser oftere skønlitteratur end mænd. Andelen af kvinder, der læser skønlitteratur ugentligt eller oftere har siden 2017 ligget omkring de 45%. Tallet har til sammenligning siden 2017 for mænd ligget omkring de 27,5%.

De ældste er fortsat de mest læsende.

 

 

 

 

 

 

 

 

Den aldersgruppe, der i 2020 havde flest personer, der aldrig læser skønlitteratur, er de 30-39-årige med 20,5%. Værdierne er for alle aldersgrupper en lille smule lavere end i 2018 og 2017, så der er altså lidt færre nu, der aldrig læser skønlitteratur.

35% af voksne med hjemmeboende børn læser højt for dem, siger  Kulturvaneundersøgelserne, og hvis man går mere ned i tallene, læser hele 94% af forældre, hvis yngste barn er mellem 0 og 5 år, højt. 78% af de forældre, hvor yngste barn er mellem 10 og 15 læser til gengæld ikke højt, så efter skolestart sker der et stort frafald i højtlæsningen.

Afsluttende ser man på, gennem hvilke formater, befolkningen forbruger bøger, og her viser det sig, at den fysiske bog stadig er det mest populære format. I 2020 siger lidt under 50%, at de helst læser fysiske bøger. Lydbogen er fra 2018 til 2020 steget 8 procentpoint, hvilket kunne tyde på, skriver Bogpanelet, at de digitale formaters stigende popularitet ikke sker på bekostning af den fysiske bog men er et supplement.