I 2017 vendte et kendt navn tilbage til branchen, selvom han egentlig var gået på pension. Jørn Bach overtog sammen med en samarbejdspartner Kleins Boghandel på Frederiksberg og i 2020 igennem sammen med en partner to Arnold Busck-butikker: Aalborg Storcenter og Spinderiet i Valby. Boghandlerforeningen har talt med ham om udviklingen i branchen, og om hvad der skal til for at skabe vækst som boghandler.

Jørn Bach er en af boghandlerbranchens grand old men. Han har ejet boghandelskæden B.O. Bøger og varekæden Ærlige Bent, som han i begyndelsen af 00’erne overtog fra sin læremester Benth Olsson. Jørn Bach var også i mange år en del af Bog & idé, som han var med til at udvikle. I 2008 solgte han sine boghandler til Arnold Busck, men blev som direktør for de fusionerede kæder, indtil han i januar 2011 gik på pension og overlod roret til Helle Busck Fensvig.

Jørn Bach har været i branchen i næsten 60 år.

Du har en lang og succesfuld historie bag dig som boghandler. Du var egentlig stoppet men valgte at vende tilbage i 2017 med overtagelsen af Kleins. Kan du fortælle lidt om hvorfor?

Jeg stoppede, fordi jeg kunne ikke holde ud at arbejde i Arnold Busck, det var ikke sjovt mere – men det var slet ikke planen, at jeg skulle stoppe. Men så gik jeg bare og lavede, hvad jeg synes der var sjovt, rejste og tog op i sommerhuset. Jeg fik også set mine gamle venner.

Men så ringede Lars Abrahamsen og spurgte om vi ikke kunne købe en boghandel sammen. Han havde i forvejen nogle Bog & idé-butikker og ville gerne have nogle flere. Han tænkte: “Hvis jeg får Bach med, er risikoen kun halvt så stor.”

Det blev muligt for os at købe Kleins på Frederiksberg. Den var ikke helt oplagt som Bog & idé-boghandel, da den ikke er ret stor, og de ikke havde andet end bøger – 70% af omsætningen kommer fra bøger. Men det gik, og der er kommet en god og hyggelig boghandel ud af den. I april 2020 gik Arnold Busck konkurs, og jeg ringede til et par af mine gamle butikschefer og spurgte, om vi ikke skulle byde på nogle af dem. Det ville de gerne være med til – men vi fik ikke nogen af dem.

Vi satte derefter mange kræfter ind på at overtage boghandlen i Spinderiet, som jo er min gamle butik – og den fik vi. Der har vi også taget legetøj ind. I sin tid var det meningen, at der skulle være Ærlige Bent i den ene ende og boghandel i den anden ende, men det gik ikke. Så kom vi legetøjet ind i stedet.

Den sidste Arnold Busck i Aalborg storcenter, som også var min gamle butik, var ikke blevet solgt endnu, så den bød jeg på sammen med Finn Erik Kristiansen (boghandler i Varde. Red.).

Hvad har du gjort for at få succes som boghandler?

Jeg har helt fra starten af været heldig og haft en fantastisk chef, Benth Olsson. Han gad ikke lave noget, og jeg knoklede som en hest. Vi har stort set aldrig haft en uoverensstemmelse. Jo, han synes ikke vi skulle åbne i Frederiksbergcenteret, det synes jeg. I realiteten har jeg aldrig ejet det hele selv, jeg har arbejdet sammen med Børge Grønne fra Odense (boghandler. Red.) og haft butikker med min bror Arne for det er rart at have nogle gode samarbejdspartnere. Nogle man klinger sammen med. Nu fik jeg desværre corona for 14 dage siden, der havde jeg ellers lige inviteret alle de gamle butikschefer og samarbejdspartnere, vi skulle have været 45 butikschefer og medarbejderne fra Servicecentret (hovedkontoret), det er ærgerligt.

Men hvad gør, at man har succes som boghandler? Ja, at man har det godt sammen med sine medarbejdere, at de får noget ansvar, og at man er synlig som chef. Det er alfa og omega. Man skal også være mere købmand end boghandler, hvis man skal gøre det godt.

Der er jo ikke meget prestige i at være boghandler i dag. Ikke som i gamle dage, hvor det var apotekeren og boghandleren, der drev de fineste butikker. Vi har selv været med til at træde ned af piedestalen ved at indføre andre varegrupper, men man begynder jo at sælge legetøj, fordi man kan se en forretning i det. BR gik konkurs, og inden da havde Indeks Retail overtaget Legekæden. Det var ikke en ret stor forretning før BR gik konkurs. Men mange af Bog & idé-butikkerne begyndte derefter at have legetøj.

Men kan du afsløre en flig af de forretningsmetoder, der gør, at du har haft – og fortsat har – så stor succes i branchen?

Man skal være klar til at prøve noget nyt. Vi har haft rigtig mange forskellige varer – også ting der ikke virkede. Vi var med fra starten med computere. Vi havde ikke forstand på det, men vi solgte mange inden markedet for det ændrede sig. Jeg var også den første der rejste i Østen og købte varer med den daværende indkøbschef Torkild Christensen.

Bogmarkedet har ændret sig radikalt i de seneste 20 år blandt andet pga. liberaliseringen af bogmarkedet og digitaliseringen. Hvordan er boghandlernes rolle skiftet?

Jeg synes jo ikke at rollen er anderledes end tidligere. Der skal være de varer på hylderne kunderne efterspørger og så skal man give god service. Service er meget vigtigt, for det er boghandlernes overlevelseskraft.

Jeg ved ikke om jeg synes, man skal få et bedre image. I bund og grund skal boghandlere have en levevej, og jeg synes, det er lige så spændende at sælge dippedutter som bøger. Det der er sjovt, er at finde det fembenede lam. Tyggegummimaskinen fx. Hvis man fylder hele butikken op med skrammel, duer det ikke, men en enkelt sjov ting er i orden.

Hvad var boghandlens image og rolle før 2000, og hvad er de nu?

Du skal meget længere tilbage…i realiteten helt tilbage til da Bog & idé startede i 1988. Før Bog & idé hed det Bogpa, der bestod af en række boghandlere, der lavede et indkøbssamarbejde. De fandt så ud af, at det kunne være fedt at samarbejde om salg og fælles kataloger også. Det var godt at få noget struktur på. Deraf udviklede Bog & idé-kæden sig. Idéen var, at det skulle være mere end bøger – kontorartikler, festartikler, spil. Det lå i den grundlæggende identitet. Bog & idé gør det pissegodt men er meget påpasselige, man kunne godt være lidt mere grænsesøgende, for Bog & idé overrasker ikke så meget mere. Vi mangler spræl.

Hvis du kunne bestemme, hvad man skulle lære eleverne på boghandleruddannelsen, hvad er så de vigtigste ting?

De bør vide noget om branchen bredt, men de skal lægge mest vægt på kundebetjening og salgsteknik. De skal også lære noget om vareoplæg og butikstrimning og selvfølgelig også få produktkendskab, men det kan de jo lære i butikken.

Men giver det så mening, at det er en decideret boghandleruddannelse? 

Ja, jeg synes, det er godt, at man har sin egen uddannelse. Det er stadig noget andet at sælge bøger end at sælge skjorter. Bøger er stadig den største varegruppe i boghandlerne. Kontorartikler og festartikler rasler ned.

Hvad synes du er det vigtigste boghandlerbranchen kan gøre for at sikre vækst fremover?

Sørg for at ligge det rigtige sted – beliggenhed er altafgørende. I et center eller på en gågade. Der skal være trafik. I de her tider, hvor bymidten skifter karakter, er det vigtigt, at man følger med. Og så vil jeg sige: Medarbejderne er faktisk altafgørende. Du kan ligge rigtig godt, men hvis betjeningen er dårlig, kan det være det samme.

Det næst vigtigste er sortiment, for det er det kunderne efterspørger. Jeg synes fx ikke, det passer særligt godt at have garn. Det, synes jeg, er kikset. Det kan jo være ren overlevelse, der gør at boghandleren tager det ind. Men det passer jo ikke til en boghandel.

Børnebøger vækster rigtig godt for tiden. Der er ikke ret mange bestsellere inden for børnebøger i modsætning til de andre grupper, der er meget bred efterspørgsel. Mange forældre er meget ambitiøse med at deres børn skal læse, og kunderne og spørger efter bøger, de har set på Tik Tok. Næste generation bruger os bare på en anden måde. Vi snakker om, at vi frygter, når Amazon kommer – men den fysiske boghandel har stadig en fremtid.