Boghandlerforeningen har i samarbejde med Danske Forlag igen i år fået foretaget en undersøgelse af danskernes bogkøb. Undersøgelsen foretages i februar måned hvert år og afspejler ved hjælp af en række korte spørgsmål, hvordan danskerne køber og får adgang til litteratur.

Undersøgelsen har været gennemført hvert år siden 2001 i et samarbejde mellem Boghandlerforeningen og Danske Forlag. Den er baseret på telefoninterviews med ca. 1.200 voksne danskere, som svarer på spørgsmål om bl.a. hvor mange bøger, de køber, og hvor de køber dem.

Analysen tager temperaturen på bogmarkedet. Danskernes foretrukne sted at købe bøger er stadig i den fysiske boghandel og den trykte bog har det stadig godt. Siden 2012 har de fysiske boghandlere holdt en stabil markedsandel og svagt stigende til i 2022, hvor næsten halvdelen af alle bøger bliver købt i den fysiske boghandel.

Et svagt fald i 2021 skyldes sandsynligvis de forskellige nedlukninger i forbindelse med Covid 19, ligesom køb via internet var større i 2021 og faldet igen i 2022 efter genåbning.


Nye tendenser

Ca. 25 % har læst eller lyttet til engelsk litteratur indenfor de seneste 12 måneder. Boghandlerne beretter, at der opleves en større interesse, især fra de unge læseres side, for at læse bogen på originalsprog i stedet for en oversat udgave. Det understøttes af forskellige internetplatforme, ex. TikTok/BookTok, som de unge besøger og som giver dem inspiration til at læse bøgerne på originalsprog.

Streaming vokser stadig stille og roligt. Salget/streaming af e-bøger og lydbøger er i vækst (også ift corona-årene). Streaming er vokset 4% siden 2020, og holder stand ift 2021.

”Det er ikke så overraskende, at digitaliseringen og den nuværende medievirkelighed, som ikke kun er dansk, spiller ind på den måde, vi køber bøger på. Vi har stort fokus på, at vi som boghandlere er relevante i markedet, også hvad angår disse tendenser. Vi kan dog se, at omdrejningspunktet stadig er den fysiske trykte bog, men det er klart, at udviklingen går mod et større udbud af bogformer. Og det er selvfølgelig en udvikling, vi er og skal være en del af,” siger Lone Haagerup.

 

Undersøgelsen udmønter sig i tre rapporter hhv:

– Danskernes Bogkøb, resultater 2022 link

– Danskernes Bogkøb, tendenser 2001-2022 link

– Danskernes Bogkøb, udvikling 2020-2022 link

 

Launching the 2021 Global bookselling markets report_2022-06-07_5033.jpg (600×450)