Boghandlerforeningens nyhedsbrev

overskrift-gron

5. august 2020

ugle-header-nyhedsbrev

Nu meddeler Amazon det selv: Åbner svensk hjemmeside i efteråret

Flere måneders rygter og antydninger afløses nu af vished: Internetgiganten Amazon har bekræftet, at tjenesten åbner i Sverige i dette efterår.

”Amazon har været tilgængelig for svenske forbrugere og firmaer gennem forskellige europæiske hjemmesider i flere år, men næste skridt er at introducere et komplet detaljeret udvalg i Sverige, og det er det, vi planlægger at gøre nu”, hedder det i en pressemeddelelse fra Amazon, som citeres af STV Nyheter.

Indtil videre får man stadig en engelsksproget version af den tyske Amazon-hjemmeside, når man prøver at åbne www.amazon.se, og præcis hvornår den svenske hjemmeside åbner, fortæller Amazon ikke.

Men det lykkedes det svenske medie ehandel.se at skaffe sig adgang til den nye svenske amazon-side via en server i Irland – en mulighed, som Amazon siden har spærret for. Her kunne man se, at siden er tæt på at være færdig, og at det ikke blot er en svensksproget kopi af den tyske hjemmeside.

Læs hele historien om Amazons svenske planer og se et screen dump fra den svenske side hér
Amazon.se
Information:
Bo Dybkær,
bo@boghandlerne.dk
Elevfoto Tietgen 1 600x400
Information:
Bo Dybkær,
bo@boghandlerne.dk

Husk, at der er løntilskud for elever og lærlinge hele resten af året

I hele resten af 2020 giver staten fortsat store tilskud til de butikker, som har eller får elever ansat i boghandelen.

Elever ansat efter den 1. maj 2020 får 90% af deres løn dækket frem til nytår. For elever, der allerede var ansat inden 1. maj, gives der 75% løntilskud i samme periode. Eneste betingelse er, at der selvfølgelig ikke gives løntilskud i perioder, hvor man har fået elevens løn dækket gennem lønkompensation ifm. corona-pandemien.

Se faktaark om ordningen hér.

Læs mere på virk.dk.

Bliv fremtidsklar i august

Der er fire gode grunde til, at du eller din kollega skal på det gratis sociale medie-kursus i august:
  • Covid-19 har medvirket til, at kunderne har genfundet glæden ved læsning. Og boghandlerne skal være synlige der hvor kunderne er – nemlig på Instagram og Facebook.
  • Kunderne har også fået øjnene op for vigtigheden af, at der findes et lokalsamfund med levedygtige butikker. Når kunden kender til jeres profil og arrangementer gennem sociale medier, er det nemmere at skabe en varig, fysisk relation.
  • Amazon er på vej ind i Skandinavien. Det er nu, boghandlerne skal vise, at de gør en forskel ved at give kunderne personlig rådgivning, tilbyde hyggelige butikslokaler og skabe nærvær. Alt det skal I tale om og vise frem på sociale medier.
  • Verdensbogugen finder sted den 5. – 12. september, og jeres indsats på sociale medier vil være med til at tiltrække kunder til jeres butik.
Vi glæder os til at se jer enten:
  • Den 25. august i København på Børsen, Slotholmsgade 1B, 1217 København K - eller
  • Den 26. august i Kolding, Bramdrupdam Sports- & Mødecenter, Bramdrupskovvej 110, 6000 Kolding - eller
  • Den 27. august i Randers, Memphis Mansion, Graceland Randers Vej 3, 8960 Randers SØ.
Seminarerne varer fra kl. 09.00-17.00. I dagens løb serveres der morgenmad, kaffe og vand, frokost og eftermiddagskaffe med kage.
Underviser er Sanne Brigsted, ejer af Brigsted Marketing, ekstern underviser på Tietgen i Odense. Herudover vil på
Bianca Tranberg fra Boghandleruddannelsen bistå med cases.

På seminarerne vil deltagerne få en indføring i, hvordan man bedst bruger platforme som Facebook og Instagram i den daglige kommunikation med kunderne og i arbejdet med kampagner. Undervisningen tager udgangspunkt i de budskaber, de grafikker og de videoer, som foreningen stiller til rådighed ifm. Verdensbogugen i september, og som udsendes inden seminaret.

Tilmelding via MemberSite. Er du i tvivl om noget, så ringe til foreningen på 3254 2255.

Transport til og fra seminaret sker for butikkens egen regning, alt andet er gratis.

SoMe knapper 200x133
Information:
Christine Lind Ditlevsen,
Christine@boghandlerne.dk
Gavel Avengilda 200x133
Information:
Bo Dybkær,
bo@boghandlerne.dk

Foreningens vedtægter er nu ændret

På den ekstraordinære generalforsamling i Boghandlerforeningen den 2. juli blev resultatet af afstemningen på den ordinære forsamling den 17. juni bekræftet. Dermed er de to ændringer af foreningens vedtægter, som bestyrelsen havde foreslået, nu trådt i kraft.

Den ene ændring handlede om omsætningsrapportering i et kriseår som 2020 og var begrundet i Corona-pandemien. Det giver fremover mulighed for, at man i helt særlige tilfælde kan se bort fra midlertidige, men kraftige udsving i medlemmernes bogomsætning, når man fastsætter kontingenterne.

Den anden ændring indfører et loft for, hvor mange bestyrelsespladser en enkelt speciel valggruppe kan råde over. Forslaget var begrundet i den nye stemmefordeling efter Arnold Buscks konkurs, hvor 16 butikker overgik til Bog & idé-kæden. Fremover kan ingen specielle valggrupper råde over flere end tre af de i alt syv pladser i bestyrelsen.

Se forslaget og referaterne fra hhv. den ordinære og den ekstraordinære generalforsamling på foreningens hjemmeside. Når bestyrelsen samles igen til et møde den 22. september, bliver de tilrettede vedtægter underskrevet af bestyrelsen, hvorefter de lægges på hjemmesiden.

Materiale til Verdensbogugen er nu udsendt til boghandlerne

I uge 31 udsendte DBK supplerende markedsføringsmateriale til de boghandlere, som medvirker i Verdensbogugen den 5.-12. september.

Butikker, som fik materiale tilsendt i marts måned, har fået nye postkort og klistermærker, som kan rette datoer på plakater og skilte. Butikker, som var tvangslukket i marts og derfor ikke kunne modtage materiale, har fået en ny, komplet pakke med materiale.

Husk, at I direkte fra Verdensbogugens hjemmeside kan downloade og dele grafikker og videoer til jeres egen markedsføring.


NY-Facebook_Post-B_Kampagne-2020_1200x628px
Information:
Bo Dybkær,
bo@boghandlerne.dk

Nyheder fra hjemmesiden:

Amazon åbner i Sverige i efteråret

Flere måneders rygter og antydninger afløses nu af vished: Internetgiganten Amazon har bekræftet, at tjenesten åbner i Sverige i dette efterår. ”Amazon har været tilgængelig for svenske forbrugere og firmaer gennem forskellige europæiske hjemmesider i flere år, men næste skridt er at introducere et komplet detaljeret udvalg i Sverige, og det er det, vi planlægger at gøre nu”, hedder det …
Read more
Amazon åbner i Sverige i efteråret

Boghandlere må ikke være bange for at tænke stort

Boghandlere må ikke være bange for at tænke stort
Bogmarkedet står sandelig ikke stille for tiden. Men det har det nu aldrig gjort for Mike Jensen, der sammen med sin forretningspartner Christian Mosegaard Pedersen ejer adskillige Bog & idé-butikker ud af de knap 100, der findes på landsplan. Vi har talt med Mike Jensen om kriterierne for et godt boghandel-opkøb og om, hvordan fremtiden ser ud for de lokale …
Read more

Fordi lokal handel er at tage et ansvar for byen

Det lyder næsten som en detaildrøm: En ældre boghandler kan ikke få sin butik solgt og byen står nu til at miste sin boghandel, og ind træder et lokalt initiativ, som køber butikken. Den er god nok: Boghandlerforeningen har talte med idékvinden bag andelsselskabet FredensborgFordi. Byudviklingskonsulent Marie Louise Hartvig Widding brugte før i tiden navnet FredensborgFordi som et hashtag, når …
Read more
Fordi lokal handel er at tage et ansvar for byen

Saxo: The Book Depository kan øge danskernes interesse for bøger

Saxo: The Book Depository kan øge danskernes interesse for bøger
Det nordiske bogmarked er turbulent. Nye forlag åbner, bøger får nye former, investeringer forskyder magtforholdene, coronakrisen påvirker stadig og Amazon spørger i kulissen i form af datterselskabet The Book Depositorys interesse for Danmark. Vi har talt med administrerende direktør i Saxo, Natasha Brandt, om, hvad udviklingen betyder for Saxo. Natasha Brandt er nyligt indvalgt bestyrelsesmedlem i Boghandlerforeningen. Hvordan forholder du …
Read more

Vi forlag skal elske boghandlerne

Jeg går igennem Politikens Boghal – man skal altid tage vejen gennem boghandlen, når man har mulighed for det – og møder forlagssekretæren, der fører mig ovenpå til et smukt forlokale tapetseret med bøger. Og straks efter sidder jeg på forlagsdirektør Lene Juuls store, lyse kontor. Politikens Forlag hører hjemme i en klassisk københavnerlejlighed med stuk og sildebensparket, og man …
Read more
Vi forlag skal elske boghandlerne
header
Boghandlerforeningens Nyhedsbrev udsendes af Boghandlerforeningen,
Børsen, 1217 København K
info@boghandlerne.dk www.boghandlerforeningen.dk
Telefon 3254 2255 • mandag – fredag kl. 10.00 – 15.00