Boghandlerforeningens nyhedsbrev

overskrift-gron

24. juni 2020

ugle-header-nyhedsbrev

SoMe-seminarer: 25.-27. august

De gratis seminarer om sociale medier, som vi var nødt til at udskyde på grund af coronakrisen, afholdes i stedet i slutningen af august og finder sted her:
  • Den 25. august i København på Børsen, Slotholmsgade 1B, 1217 København K
  • Den 26. august i Kolding, Bramdrupdam Sports- & Mødecenter, Bramdrupskovvej 110, 6000 Kolding
  • Den 27. august i Randers, Memphis Mansion, Graceland Randers Vej 3, 8960 Randers SØ.
Underviser er Sanne Brigsted, ejer af Brigsted Marketing, ekstern underviser på Tietgen i Odense. Herudover vil på Bianca Tranberg fra Boghandleruddannelsen bistå med cases.

Seminarerne varer fra kl. 09.00-17.00. I dagens løb serveres der lidt morgenmad, kaffe og vand, frokost og et stykke kage om eftermiddagen. Transport til og fra seminaret sker for butikkens egen regning.

På seminarerne vil deltagerne få en indføring i, hvordan man bedst bruger platforme som Facebook og Instagram i den daglige kommunikation med kunderne og i arbejdet med kampagner. Undervisningen tager udgangspunkt i de budskaber, de grafikker og de videoer, som foreningen stiller til rådighed ifm. Verdensbogugen i september, og som udsendes inden seminaret.

Tilmelding kommer til at foregå via MemberSite. Vi arbejder i disse dage på at gøre modulet klar og sender information ud, så snart tilmeldingen er åben. Hvis du havde tilmeldt dig de tidligere planlagte seminarer, er du nødt til at tilmelde dig påny.

Vi glæder os til at se så mange som muligt på seminarerne i august!
SoMe knapper 200x133
Information:
Bo Dybkær,
bo@boghandlerne.dk

Deadline for indberetning af bogomsætning er rykket

Mange medlemmer har haft rigeligt at tænke på de seneste måneder, og det økonomiske fokus har været på omsætningen her og nu, ikke sidste år.

Det har betydet, at mange endnu ikke har logget på MemberSite og indberettet deres bogomsætning. Foreningen har derfor besluttet at rykke deadline for indberetning af bogomsætning til den 30. september.

Hvis man allerede har indberettet bogomsætningen, eller hvis man når at gøre det inden den sædvanlige deadline den 30. juni, vil kontingentet for tredje kvartal og derefter tage udgangspunkt i denne indberettede bogomsætning.

Hvis man vælger at vente og i stedet indberetter inden den forlængede frist den 30. september, vil tredje kvartals kontingent fortsat tage udgangspunkt i sidste års indberetning, mens kontingentet i fjerde kvartal og herefter vil tage udgangspunkt i den nye indberetning.

Hvis du har spørgsmål til indberetningen af bogomsætning, så tag fat i Henrik Christensen på telefon 3254 2255.

Bogomsætning BrianAJackson 200x145
Information:
Henrik Christensen,
henrik@boghandlerne.dk
Elevfoto Tietgen 1 600x400

Elevtræffets udlandsrejse udskydes til 2021 - men Elevtræffet gennemføres

Boghandlerforeningens Uddannelsesudvalg har sammen med Tietgenskolen taget bestik af de restriktioner, man kan forvente, og de risici, der vil være forbundet med at afvikle den planlagte elevrejse til Hamborg i forbindelse med Elevtræf 2020.

Vi forventer, at der stadig i midten af september vil være behov for at tage forholdsregler over for spredningen af Covid-19. Og da den planlagte tur blandt andet omfatter ud- og hjemrejse i en fyldt bus og indkvartering på flersengsværelser, føler hverken Tietgenskolen eller foreningen, at vi på forhånd kan garantere en sikker rejse.

Det er derfor besluttet, at Elevtræf 2020 vil blive gennemført som et "normalt" elevtræf med spændende faglige indslag og - hvis det er muligt på en forsvarlig måde - en underholdende boghandleraften i stil med dem, der har været en del af de tre tidligere elevtræf. Årets Unge Boghandler vil også igen blive kåret på træffet.

Til gengæld udskydes turen til Hamborg til næste års elevtræf, hvor forholdene forhåbentlig har normaliseret sig.

Årets elevtræf finder dermed sted mandag-tirsdag den 14.-15. september - så behold krýdset i kalenderen de dage. Træffet er en obligatorisk del af Boghandleruddannelsen, og eleverne behøver ikke tilmelde sig.

Nyheder fra hjemmesiden:

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling den 2. juli 2020

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling Forslag til vedtægtsændringer Fuldmagtsblanket

Her er den nye bestyrelse

På foreningens generalforsamling den 17. juni blev følgende medlemmer valgt til til bestyrelsen i den kommende to-årige periode: Lone Haagerup, Bog & idé i Nibe Trine Thougaard, Juridisk Bogformidling i Aarhus Marianne Lyngby Pedersen, Indeks Retail, Horsens Martin Steenberg, Steenbergs Bog & idé, København N Natasha Brandt, Saxo.com, København Ø Jens Viltoft, Stakbogladen, Aarhus Lise Scharff, Polyteknisk Boghandel, Lyngby Bestyrelsen …

Referat af generalforsamlingen - og indkaldelse til en ekstra

Referatet af Boghandlerforeningens ordinære generalforsamling den 17. juni 2020 er nu udsendt til medlemmerne. Alle dokumenter, som er udsendt ifm. generalforsamlinger, ligger også tilgængelige her på hjemmesiden. Samtidig er der den 18. juni 2020 indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling den 2. juli 2020. Eneste punkt på dagsordenen er en genfremsættelse af de vedtægtsændringer, som blev godkendt på den netop overståede …
header
Boghandlerforeningens Nyhedsbrev udsendes af Boghandlerforeningen,
Børsen, 1217 København K
info@boghandlerne.dk www.boghandlerforeningen.dk
Telefon 3254 2255 • mandag – fredag kl. 10.00 – 15.00