Boghandlerforeningens nyhedsbrev

overskrift-gron

7. april 2021

Ugle_mundbind_logogrøn bred 4

Nyt om kampagnen ”Min lokale/min danske boghandel”

Min lokale boghandel dørsticker
Information:
Christine Lind Ditlevsen,
christine@boghandlerne.dk
Foreningen udsender som en gratis service et sæt kampagnemateriale til de medlemmer, der endnu ikke har bestilt kampagnen på MemberSite.

Fysiske boghandler modtager den del, der hedder ”Min lokale boghandel” og studieboghandlerne modtager materialet fra ”Min danske boghandel”.

I kampagnesættet finder I:

1 bordskilt med hhv. teksten ”Tak, fordi du støtter din lokale boghandel” og ”Tak, fordi du bruger din danske boghandel”.

2 runde stickers med hhv. teksten Min danske boghandel – på danske hænder og Min lokale boghandel - kvalitet og nærvær, som kan sættes op ved indgangsdøren til butikken eller ved kassen, 13 cm. i diameter.

2 runde stickers med hhv. teksten Min danske boghandel – på danske hænder og Min lokale boghandel - kvalitet og nærvær, som kan sættes op ved indgangsdøren til butikken eller ved kassen, 15 cm. i diameter.

50 bogmærker med hhv. teksten ”Min danske boghandel – på danske hænder” og ”Min lokale boghandel - kvalitet og nærvær” til udlevering ved køb.

1 ark med 12 stickers med hhv. teksten ”Købt i min danske boghandel” og ”Købt i min lokale boghandel” til at sætte på varer. Disse stickers er aftagelige.

Materialet supplerer det, I allerede før jul modtog i en kuvert fra foreningen.

NB: De af jer, der har butik i centre, modtager materialet fra den 21. april.

Budskaberne i kampagnen er langtidsholdbare, og kampagnen kan tages op i butikken mellem jeres egne kampagner – eller side om side med dem.

Hvis I ønsker en anden kampagne end I er blevet tildelt, skal I kontakte kommunikationsmedarbejder Christine Lind Ditlevsen på 2780 0870 eller christine@boghandlerne.dk.

I kan løbende bestille flere ark med varestickers, flere skilte, klistermærker og bogmærker på Membersite eller i en mail til Christine.

Nu gratis juridisk rådgivning fra DSK

To tredjedele af Boghandlerforeningens medlemmer har også et medlemskab af Dansk Erhverv og kan dér trække på rådgivning fra Dansk Erhvervs jurister. For den sidste tredjedel stiller foreningen rådgivning til rådighed gennem en anden ekstern partner.

Indtil årsskiftet blev denne rådgivning varetaget af organisationen Dansk Detail, men fra den 1. april i år har foreningen i stedet indgået aftale med organisationen De Samvirkende Købmænd (DSK).

Der er, som tidligere, tale om telefonisk rådgivning, først og fremmest på det ansættelsesretlige område. Man kan altså ikke bede om at få skriftlige udtalelser, og DSKs jurister fører ikke sager for medlemmerne.

Har du brug for den juridiske rådgivning, så ring eller skriv til DSK på 3962 1616 eller dsk@dsk.dk - og henvis til aftalen med Boghandlerforeningen. Du vil blive hjulpet videre til en jurist med viden inden for det område, som du søger råd om.
Gavel Avengilda 200x133
Information:
Bo Dybkær,
bo@boghandlerne.dk

Så er det tid til indberetning af bogomsætningen

Bogomsætning BrianAJackson 200x145
Information:
Henrik Christensen,
henrik@boghandlerne.dk
I dag åbnede Boghandlerforeningen for medlemmernes indberetning af bogomsætningen, som danner udgangspunkt for beregningen af medlemmernes tillægskontingenter.

Du indberetter bogomsætningen lige hér på Membersite.
Hvis du ikke bruger det direkte link ovenfor, så gå til www.boghandlerforeningen.membersite.dk, log ind og klik på "Mit firma" -> "Indberetning".

Brugernavnet til login er oftest butikkens hoved-mailadresse. Hvis du har glemt passwordet, kan du klikke på "Glemt password", indtaste din e-mailadresse og klikke "Send". Så vil du modtage en mail med link til reset af dit password.

I tvivlstilfælde kontakt Henrik Christensen.

Tiden nærmer sig for slutafregning af kompensationsordningerne

Senest den 31. maj skal alle danske virksomheder, som i perioden 9. marts - 31. august 2020 har modtaget kompensation i forbindelse med COVID-19-pandemien, foretage en indberetning på virk.dk til brug for slutafregningen.

Hvis du har modtaget kompensation i den ovennævnte periode, så har Erhvervsstyrelsen allerede sendt dig en besked i Digital Post om, at det er tid til at indberette til slutafregningen. Du skal dokumentere de faktiske omkostninger og tab, og det skal afklares, om du har fået det korrekte beløb udbetalt, eller om du skal tilbagebetale kompensation eller have udbetalt mere kompensation.

Til hjælp i forbindelse med processen har Erhversstyrelsen udarbejdet tre dokumenter, som du finder herunder:
Kompensation udbetalt efter den 31. august 2020 skal først slutafregnes på et senere tidspunkt.

Det er muligt at få en afdragsordning, hvis man skal tilbagebetale 10.000 kr. eller mere.
Corona wildpixel 600x410
Information:
Bo Dybkær,
bo@boghandlerne.dk

Nyheder fra hjemmesiden:

Godt nyt: Markant stigning i bogsalget 2020

Efter år med pres på salget af bøger i en udfordret branche, steg bogsalget på tværs af alle genrer og formater i coronaåret 2020. Bogsalget steg med 5,6 procent i 2020. I en branche, som gennem de seneste mange år i bedste fald har kunnet præstere en marginal fremgang grænsende til status quo, er en fremgang af den størrelse markant …
Godt nyt: Markant stigning i bogsalget 2020

Boghandlerforeningen skal have ny direktør

Boghandlerforeningen skal have ny direktør
Direktør for Boghandlerforeningen, Bo Dybkær har efter gensidig aftale med Boghandlerforeningen valgt at fratræde sin stilling pr. 30. juni 2021. Formand for bestyrelsen, Lone Haagerup udtaler: "Bo Dybkær har været ansat i Boghandlerforeningen i de sidste fem år som direktør. Bo Dybkær har i hele perioden stået i spidsen for en forening som har skullet tilpasse sig en …
header
Boghandlerforeningens Nyhedsbrev udsendes af Boghandlerforeningen,
Børsen, 1217 København K
info@boghandlerne.dk www.boghandlerforeningen.dk
Telefon 3254 2255 • mandag – fredag kl. 10.00 – 15.00