Boghandlerforeningens nyhedsbrev

overskrift-gron

11. november 2020

Ugle_mundbind_logogrøn bred 4

Amazon i modvind i EU og Danmark

Vestager_520_2012-04-16
Margrethe Vestager
Information:
Bo Dybkær,
Bo@boghandlerne.dk
EUs konkurrencekommisær Margrethe Vestager annoncerede via Twitter den 10. november, at EU-Kommissionen nu er klar til at åbne en sag mod Amazon for ulovligt at misbruge sin dominerende position på e-handelsmarkedet.


»Vi er nået til den foreløbige konklusion, at Amazon ulovligt har misbrugt sin dominerende position som markedsplads i Tyskland og Frankrig. Amazon kan i stort omfang have brugt følsomme data i konkurrencen med mindre forhandlere", skrev Vestager.

Amazons potentielle misbrug har også været et kontroversielt emne i webgigantens hjemland, USA. Kort fortalt handler det om, at Amazon har adgang til følsomme data om de salg, som mindre forhandlere foretager på Amazons platform. Denne viden misbruger Amazon så til dels at træffe beslutninger om at lancere lignende, Amazon-producerede produkter, dels til at sætte pris- og handelsvilkår op, så de kan udkonkurrere de små forhandlere og selv sætte sig på markedet for de relevante produkter og produktkategorier.

Også i Danmark forbereder mange sig på at yde modstand mod Amazon, endnu inden vi ved, hvornår der bliver åbnet en dansk Amazon-hjemmeside. SFs erhvervs-, skatte- og beskæftigelsesordførere slår i et debatindlæg i dagbladet Politiken til lyd for en politisk kamp mod internetgiganten.

Amazon betalte i 2019 for første gang nogensinde en smule skat i hjemlandet USA - nemlig 1,2% af overskuddet. Og det er da også på skatteområdet, SFs ordførere ser et potentiale.
"Det er altså muligt at regulere og beskatte multinationale virksomheder, som eksisterer og fungerer over internettet. Hvad regeringen venter på, er et godt spørgsmål. SF stiller sig gerne i spidsen for at indføre en skat på omsætning i Danmark, så Amazon bidrager på lige fod med sine konkurrenter", skriver de i indlægget.

Ny lærer til Boghandleruddannelsen - kender du én?

Bianca Tranberg, som har været hovedkraften bag boghandleruddannelsen, siden Boghandlerforeningen flyttede den til Tietgenskolen i Odense, har valgt at søge nye udfordringer inden for forlagsverdenen.

Bianca Tranberg har været en afholdt og respekteret lærer og tovholder på Boghandleruddannelsen, og hun har gjort en enestående indsats for at udvikle og forny uddannelsen, så den i dag er mere tidssvarende og producerer velkvalificerede og motiverede elever, som kan være med til at løfte hele branchen.

Tietgenskolen har – i samarbejde med Boghandlerforeningens uddannelsesudvalg – taget fat på at finde den rette afløser for Bianca og håber på at en ny lærer kan tiltræde fra årsskiftet.

Se Tietgens jobopslag her - og del det gerne i dit netværk:
Jobopslag Boghandleruddannelsen
Elevfoto Tietgen 1 600x400
Information:
Bo Dybkær,
Bo@boghandlerne.dk

Der skal stadig arbejdes med børns læsning

Kombi børn 3 600x408
Information:
Bo Dybkær,
Bo@boghandlerne.dk
Organisationerne, som tilsammen udgør Læsekoalitionen, og som i sommeren 2019 overrakte politikerne på Christiansborg et oplæg til National Læsestrategi, har besluttet at genoptage det fælles arbejde.

Boghandlerforeningen er naturligvis stadig med, også i den arbejdsgruppe, som i første omgang skal udarbejde et kommissorium og en plan for næste fase af arbejdet.

Samtidig har Kulturministeriets Udviklingspulje netop bevilget midler til, at Tænketanken Fremtidens Biblioteker kan gennemføre en ny, udvidet undersøgelse af læse- og medievaner hos børn og unge på mellemtrinnet og i udskolingen.

Målet er - igen, lige som med den første undersøgelse "Børns Læsning" i 2017 - at tilvejebringe den opdaterede viden, som skal til, for at branchens mange aktører - herunder også Boghandlerforeningen - kan sætte målrettede initiativer i gang, som styrker læselysten hos børn og unge.

Er der seksuel chikane i boghandlerbranchen?

I lyset af de seneste måneders debat og afsløringer i en række andre brancher har Boghandlerforeningens bestyrelse besluttet at igangsætte en undersøgelse af problemets eventuelle omfang i boghandlerbranchen.

Arbejdet med at designe og iværksætte undersøgelsen er netop begyndt, så det er for tidligt at beskrive initiativet i detaljer. Men det forventes, at der bliver tale om en ordning, hvor det bliver muligt for alle anonymt at indberette oplevelser med seksuel chikane i de danske boghandler til en ekstern, uvildig enhed, som derpå sender Boghandlerforeningen en aggregeret rapport, der dokumenterer problemets eventuelle omfang.

Hvis det viser sig, at problemerne er tilstrækkeligt udbredte, vil foreningen overrveje at udarbejde værktøjer, som den enkelte boghandler kan bruge for at rette op på eventuelle problemer og afværge kommende problemer.

Så snart undersøgelsen er klar til at blive skudt i gang, vil foreningen informere medlemmerne og anvise, hvordan de forventes selv at videreinformere om den.

Me Too 600x400
Information:
Bo Dybkær,
Bo@boghandlerne.dk

2021 starter med en kampagne for
den danske og lokale boghandel

Min lokale boghandel dørsticker
Information:
Bo Dybkær,
Bo@boghandlerne.dk
Boghandlerforeningens bestyrelse besluttede den 10. november at iværksætte en langsigtet kampagne i begyndelsen af det nye år for at styrke kundernes relationer til den lokale boghandel og den danske netboghandel.


Kampagnen er næsten færdigudviklet og vil bestå af en vifte af materialer, som Boghandlerforeningen stiller gratis til rådighed for medlemmerne, og som dels kan bruges i butikken, dels kan udleveres til kunderne. Herudover vil foreningen via sociale medier og over for presse og politikere forsøge at fremme den samme dagsorden.

Baggrunden er for det første den generelle udvikling, hvor mange mindre byer mister bl.a. deres boghandel - en udvikling, som bogkunderne begræder, hvilket foreningen dokumenterede i Boghandlerundersøgelsen sidste år.

For det står Amazon nu på tærsklen til Danmark både i Tyskland og Sverige, og det må forventes, at de snart åbner en dansk hjemmeside. Når det sker, er det vigtigt at både kunderne i de fysiske butikkker og de kunder, der i forvejen handler bøger i de danske webshops, er sig bevidste om de valg, de foretager sig, og de konsekvenser, de kan have for dansk boghandel.

Inden jul udsender Boghandlerrforeningen mere information om kampagnen og hvordan man som boghandler kan være med.

Positive tal i Bogpanelets årsrapport 2020

De voksne danskeres læsning ser ud til at have stabiliseret sig, lidt flere danskere siger, at de gjorde deres seneste bogkøb i en boghandel, og andelen af danskere, der aldrig læser skønlitteratur, er det laveste i ti år.


Det var de mest positive - om ikke nødvendigvis markante - udviklinger, som Kulturministeriets Bogpanel kunne fremhæve, da de forleden udsendte deres årlige rapport om "Bogens og Litteraturens Vilkår i Danmark".

Ellers var den mest markante nyhed, at der nu - gennem Boghandlerforeningens og Danske Forlags årlige undersøgelse Danskernes Bogkøb fra februar måned - er tal på, hvor mange - nemlig 17,4% - af danskerne, som har adgang til et streamingabonnement, enten som betalende brugere eller fordi det er "bundlet" med deres mobilabonnement.

Det er også en nyhed, at Danmarks Statistiks biblioteksstatistik nu rummer oplysninger, der er baseret på anonymiserede informationer om enkeltpersoners lån af bøger m.v. Det giver for første gang mulighed for at kønsopdele statistikken og give et bedre billede af de lokale, geografiske forskelle i brugen af folkebibliotekerne.

Se hele rapporten på Boghandlerforeningens hjemmeside, som også linker til Bogpanelets nye rapport om Statens Kunstfonds betydning for dansk litteratur.
Bogpanelets årsrapport 2020 til forside
Information:
Bo Dybkær,
Bo@boghandlerne.dk

Nyheder fra hjemmesiden:

Sara Blædel vinder MARTHA-prisen 2020 

Sara Blædel bliver i dag kåret som vinder af MARTHA-prisen. Hun vandt også prisen i 2007, 2009, 2010 og 2014, og det gør hende til den forfatter, der har vundet prisen flest gange. MARTHA-prisen er Bog & idés forfatterpris, der i år uddeles for 32. gang. Prisen er indstiftet i 1989 under navnet Danskernes Yndlingsforfatter, også kaldet Bog & Idé-prisen. Siden …
Sara Blædel vinder MARTHA-prisen 2020 

Dorthe tog på tour de boghandel efter aflysning af Bogforum

Dorthe tog på tour de boghandel efter aflysning af Bogforum
Dorthe Mitens og hendes veninde tog på tour de boghandel i København, for "er alle boghandlere ens? Er det den samme litteratur, der fremhæves i hele landet?". Og "Hvad er der med det der signering? Er det vigtigt – og hvorfor? Er det ikke blot den læse-ivriges måde at samle autografer?". Dorthe Mitens rapporterer fra tour de boghandel: Turen til …

Chapter: Det er ikke en lukket fest – vi vil være en brancheplatform

Gyldendal, Gads Forlag og Modtryk har åbnet en ny lyd- og e-bogstreamingtjeneste. Den hedder Chapter og vil ikke bare være endnu en lyd- og e-bogsplatform. Boghandlerforeningen har talt med Amanda Egebo, som er digital content coordinator hos Chapter og kommer fra en stilling som kommunikations-ansvarlig på Rosinante & Co, herunder børnebogsimprintet Høst & Søn, og Jesper Siber, der er direktør …
Chapter: Det er ikke en lukket fest – vi vil være en brancheplatform
header
Boghandlerforeningens Nyhedsbrev udsendes af Boghandlerforeningen,
Børsen, 1217 København K
info@boghandlerne.dk www.boghandlerforeningen.dk
Telefon 3254 2255 • mandag – fredag kl. 10.00 – 15.00