Boghandlerforeningens nyhedsbrev

overskrift-gron

9. december 2020

Ugle_mundbind_logogrøn bred 4
Bogmærker til NB

Lokal/dansk boghandlerkampagne starter efter nytår

Information:
Christine Lind Ditlevsen,
Christine@boghandlerne.dk
Som omtalt i nyhedsbrevet medio november arbejder foreningen på en langsigtet kampagne, som lanceres i begyndelsen af det nye år. Kampagnen skal styrke kundernes relationer til den danske netboghandel og den lokale boghandel.

Med første kampagnedel ”Min danske boghandel”, vil vi gerne minde kunderne om fordelene ved at støtte en dansk boghandel – særligt nu, hvor Amazon er rykket ind på det skandinaviske marked og nærmer sig det danske.

Anden kampagnedel ”Min lokale boghandel” har til formål at gøre kunderne opmærksom på, at det er vigtigt at støtte den lokale handel. Forårets nedlukning gjorde mange bevidste om vigtigheden af at bevare et lokalt handelsmiljø – den pointe vil vi gerne gøre mere synlig for kunderne.

Kampagnen består af en række fysiske og digitale materialer - plakater, stickers og bogmærker med mere - som Boghandlerforeningen stiller gratis til rådighed for medlemmerne. De kan dels bruges i butikken, dels anvendes på sociale medier og i webshoppen, dels udleveres til kunderne.

Herudover vil foreningen via sociale medier og over for presse og politikere forsøge at fremme den samme dagsorden.

Kampagnen bliver rullet ud i to sekvenser: Den første i studie- og internetboghandler, timet med det store studie-rykind i januar, den anden i de fysiske almene boghandler umiddelbart derefter.

Vi udsender inden jul et overblik over kampagnematerialet samt mere information om bestilling og igangsættelse.

Ny lærer på Boghandleruddannelsen

Den 4. januar starter Tina Bladbjerg som underviser på Tietgenskolen, hvor hun afløser Bianca Tranberg. Tinas fokus og ansvarsområde bliver Boghandleruddannelsen og alt, hvad der hører ind under den.

Tina er Cand. Mag i dansk/nordisk. Hun er uddannet boghandler med ti ås erfaring hos Munk Bog & idé i Kolding og har desuden mange års erfaring fra forlagsbranchen, hvor hun var konsulent for hhv. L&R og Politikens Forlag.

Tina var i en periode underviser på Boghandleruddannelsen i Odder, hvor hun sprang til, da en af lærerne dér blev sygemeldt, så nogle tidligere elever vil sikkert huske hende.

De seneste tre et halvt år har Tina undervist på IBC International Business College i Kolding med særligt fokus på virksomhedskommunikation og kulturforståelse.

Boghandlerforeningen byder Tina velkommen, og vi glæder os til samarbejdet om Boghandleruddannelsen.
Tina Bladbjerg fra LinkedIn 300x300
Tina Bladbjerg
Information:
Bo Dybkær,
Bo@boghandlerne.dk

Glemmer kunderne spritten? Brug dette opslag

Sprit hænder skilt 378x547
Information:
Bo Dybkær,
Bo@boghandlerne.dk
Søren Lange fra langes Bog & idé i Næstved oplever, at mange kunder glemmer at spritte hænder, når de går ind i butikken.

Han kontaktede foreningen for et godt råd. Det kom der i første omgang et tekstforslag ud af, som Søren kunne bruge til selv hurtigt at lave et opslag i sin butik.

Nu har foreningens grafiker tilføjet noget grafik, og alle, som oplever samme problem, kan derfor downloade hhv. et A-4-skilt og et A3-skilt, lige til at printe ud og hænge op.

Find skiltene på adressen https://boghandlerforeningen.dk/download-skilt-om-haandsprit-her/

Sekretariatet holder jule- og nytårslukket

Boghandlerforeningens sekretariat er lukket mellem jul og nytår. Sidste "normale" arbejdsdag er den 23. december, og den første "normale" dag efter ferien er mandag den 4. januar 2021.


Der er, som antydet ovenfor, dog ikke meget normalt ved arbejdsdagene lige nu, hvor det meste løses som hjemmearbejde, og tingene koordineres på virtuelle møder.

Husk, at det stadig vil være muligt at komme igennem på telefonen i hastetilfælde, ring da på hovednummeret 3254 2255.

Foreningen ønsker alle medlemmer en rigtig glædelig jul med en forrygende julehandel og ser frem til et godt og lykkebringende nytår med vacciner, færre restriktioner og tættere samvær.
Reception kieferpix 200x132
Information:
Bo Dybkær,
Bo@boghandlerne.dk

Nyheder fra hjemmesiden:

Resultater fra Saxos læseundersøgelse 2020

Netboghandlen Saxo har spurgt 8000 kunder om deres læsevaner i undersøgelsen årlige læseundersøgelse 'Sådan læser vi 2020'. Ikke overraskende har COVID-19 har haft en positiv indvirkning. Vi bringer lidt facts og grafik fra undersøgelsen. Resultaterne kan i sin helhed ses her. 42 % af deltagerne i Saxos undersøgelse siger, at de læste mere i 2020, end de gjorde året forinden. …
Resultater fra Saxos læseundersøgelse 2020
header
Boghandlerforeningens Nyhedsbrev udsendes af Boghandlerforeningen,
Børsen, 1217 København K
info@boghandlerne.dk www.boghandlerforeningen.dk
Telefon 3254 2255 • mandag – fredag kl. 10.00 – 15.00